Re-Art - din forhandler af original retrokunst
Indkøbskurv 0

Om os

          Re-Art sælger ORIGINAL retrokunst 

Re-Art er grundlagt i 2016 med en vision om, at komme til at beskæftige mennesker der lever med en psykisk sygdom og være med til at give dem et meningsfyldt arbejdsliv. Deraf hjertet i Re-Arts logo. 

Ide'en til Re-Art opstod efter en rejse i Australien, hvor vi stødte på et lignende koncept med australske og engelske ugeblade. Sidenhen fandt vi en gammel indbundet udgave af Familiejournalen i 1946, på et loppemarked i Danmark, som vi absolut ikke kunne stå for. Forsiderne havde de smukkeste farver og hurtigt blev vi enige om, at dem måtte vi eje. Derfra tog det fart. Vi tog kontakt til Aller Koncern, som gav os deres tilladelse til at skære i deres gamle ugeblade og en ældre mand donerede os sin store samling af gamle ugeblade, som gjorde at vi fik mulighed for at komme igang med Re-Art.

Siden 2016 har vi haft 3 praktikanter i virksomhedspraktik, men det er vores store drøm, at vi komme til beskæftige 8-10 mennesker.  Visionen er, at tilbyde en helhedsindsats, hvor også coaching og naturtræning skal være en del af jobtilbuddet, for mennesker med psykiske udfordringer. 

Bag Re-Art er vi to kvinder; Jette og Sara begge 35 år, og det er vores ønske og håb, at de gamle forsider og reklamer vil være med til at bringe smil, historier og gode minder frem i danskernes hjem.

VI ser frem til at hjælpe dig med at personliggøre kunsten og hjælper gerne med at finde dit årstal eller et motiv der siger dig noget helt særligt. Du er velkommen til både at skrive og ringe til os hvis du søger noget bestemt, som ikke er til at finde på hjemmesiden.

                                                                                          Mange hilsner Jette & Sara

Udsalg

Utilgængelig

Udsolgt